Destruktiv adfærd på baggrund af separationsangst


Nedenstående artikel, har Ulvehedens Eurasier, skriftligt, fået tilladelse til at gengive på vores hjemmeside, af DKK’s redaktion.
Kildegengivelse: DKK´s medlemsmagasin HUNDEN/Wiegaarden/Kasper Larsson.


Mange danske hundeejere kender til problemet, at hunden ikke kan være alene hjemme. Når familien er ude, bliver hunden destruktiv og bider i tæpper, hundekurv og de dyre nye støvler, der netop er blevet investeret i. Det kan skyldes ganske almindelig kedsomhed, men i langt de fleste tilfælde er årsagen, at hunden lider af separationsangst. HUNDEN har spurgt fagdyrlæge Estrid Hasager til råds om lidelsen

De fleste danske hundeejere har nemt ved at aflæse deres hund. Kommer man hjem til en logrende hund ved man, at det er fordi den er glad for at se sin ejer. Sådan er mønstret næsten altid, når man som hundeejer kommer hjem til sin firbenede ven. Glæden er stor, indtil man ser at de nye støvler man netop har investeret i ligger gennemtygget ved siden af hundekurven. Så vender glæden hurtigt.

Hvad er separationsangst?
Helt generelt er separationsangst en lidelse, hvor hunden reagerer uhensigtsmæssigt, når dens ejer forlader den. Hvad der forårsager angsten, kan der være flere forskellige forklaringer på. Hunden vil som udgangspunkt gerne være sammen med sin ejer, da den fra naturens side er et socialt dyr. Derfor må man heller ikke overse separationsangsten, men derimod tage den alvorligt, siger Estrid Hasager.

At hunden vil være sammen med sin ejer kan være én af forklaringerne på lidelsen, men den kan også være udsprunget af noget, som hunden har oplevet, imens den var alene hjemme, eller sågar en tæt kontakt til ejeren, i perioden op til, at hunden skal være alene.

– Det kan være svært som ejer at vide, hvad det er, der har forårsaget adfærden, og det er lidt af et detektivarbejde at finde ud af, for det kan være hvad som helst, forklarer Estrid og fortsætter: – Samtidig ser vi tit adfærden i forbindelse med, at hvalpen eller hunden i længere tid har nydt tæt kontakt til sin ejer – ofte i forbindelse med ferier, hvor ejeren og hunden har tilbragt meget tid sammen.

De første skridt
Man må endelig ikke tage fejl – separationsangst er en alvorlig lidelse, der medfører adfærdsmæssige problemer og stresser hunden, samtidig er det til stor gene for ejeren, at hunden ikke kan være alene hjemme. Men der findes en række ting, man selv kan gøre for at afhjælpe sin hunds separationsangst, og indsatsen kan med fordel starte allerede i den første introduktionsfase hos opdrætteren; altså inden hvalpekøbet. Der kan være en arvelig disposition for angst, og derfor er det vigtigt at kigge på moderen. Hun skal være en tillidsfuld hund. Vælg derfor som udgangspunkt en tryg og tillidsfuld hvalp, der kommer fra et trygt og tillidsfuldt miljø, en hvalp, der sidder skræmt i hjørnet af en papkasse, overdraget til dig på en rasteplads er ikke nødvendigvis noget godt udgangspunkt, siger hun.

Tryghed og feromoner
En hvalp der tages fra moderen i en alder af blot otte uger, kan have levet en nok så tryg og tillidsfuld tilværelse – den vil blive utryg af den pludselige og store forandring, der overgår den, Derfor handler det om at gøre overgangen for den lille hund så blid som mulig, så den hurtigere falder til hos sin nye familie. Det kan være en rigtig god idé at tage et tæppe med hjem til opdrætteren, der dufter af det hjem, som hvalpen møder. Når man så efter otte uger henter hvalpen, kan man med fordel få et tæppe med fra opdrætteren, der dufter af det hjem den kommer fra, det handler i bund og grund om at skabe et så trygt miljø for hvalpen som muligt, beskriver Estrid. Hertil findes der andre indsatser, man som ejer kan overveje.

”Det handler i bund og grund om at skabe et så trygt miljø for hvalpen som muligt”

Blandt andet nævner Estrid Hasager, at man i det første stykke tid efter hvalpen er kommet hjem, kan bruge produktet Adaptil – et tryghedsskabende feromon (duftstof), der imiterer den duft tæven udskiller, når hvalpene dier hos hende.

Giv hvalpen oplevelser
Udover det trygge miljø, skal hvalpen også udfordres på sin komfortzone. Dermed ikke sagt, at den skal bringes i situationer der kan gøre den decideret utryg – men den skal have lov til selv at møde verden. Den tidlige socialisering er meget vigtig, for det giver hunden den bagage der skal til, for at den kan kapere den oplevelse det er at være alene hjemme. Lad hvalpen selv løse nogle opgaver og lad være med prompte at løfte den op i mødet med ukendte situationer. Dette hjælper hunden til at få den fornødne selvtillid, der gør den tilstrækkelig robust til at kunne klare det, at være alene hjemme.

”Den tidlige socialisering er meget vigtig, for det giver hunden den bedste bagage der skal til”

Langsom tilvænning
Når hunden skal vænnes til at være alene, skal man gå langsomt frem. Det gælder om ikke at forcere træningen af sin hund, for det kan skade mere end det gavner.

Udover at skabe et trygt miljø for hvalpen, så er man nødt til at sørge for at hunden har besørget, spist og har leget./motioneret tilstrækkeligt – altså at de basale behov er opfyldt. Er de det, kan man begynde at forlade hunden kortvarigt, så man ganske roligt vænner hunden til at være alene hjemme. Men det er meget individuelt fra hund til hund, hvor hurtigt de lærer disciplinen. De hunde, der er meget knyttet til sine ejere, kan have sværere ved at være alene hjemme, og kræver

længere tids tilvænning, forklarer Estrid, I den forbindelse er det vigtigt at slå et slag for afskeden og modtagelsen af hunden. Man skal nemlig ikke gøre et stort nummer ud af hverken afskeden eller modtagelsen. Hunden skal slappe af, og så skal man gå. Det samme gælder når man kommer hjem. Man skal ikke ignorere hunden, men blot hilse roligt på den. Man skal signalere kontrol og at situationen er ok. Følger man disse fremgangsmåder, har man gjort hvad man kan for at mindske risikoen for at hunden udvikler separationsangst – men man kan aldrig gardere sig hundrede procent imod adfærdsproblemet.

Hvis uheldet er ude
Hvis hunden, på trods af ovenstående, udvikler separationsangst skal man som hundeejer gøre sig klart, at behandlingen ikke er simpel, og at det kræver en stor indsats fra ejeren. Første skridt er diagnosticering. Som beskrevet tidligere kan det være svært at få fat om nældens rod og identificere problemet. – En rigtig god idé kan være at sætte et kamera op. På den måde kan man forsøge al afgøre, om det er angstbetinget, eller om hunden blot keder sig. Andet man skal være opmærksom på er hundens adfærd, når man skal til at ud ad døren. Starter hunden med at blive urolig når man forlader den, kan det være et tegn på at hunden er angst for at blive ladt alene, fortæller Estrid. Formålet hermed er at finde ud af, hvad der udløser adfærden – de såkaldte triggerfaktorer. Det kan være de nævnte udefrakommende hændelser, eller det kan være ejerens afskedsritual – f.eks. kan hunden blive nervøs når ejeren tager sin jakke på, når nøglerne rasler, eller når døren åbnes. Desuden skal man fjerne genstande, man ikke ønsker ødelagt, og give hunden et alternativ – eventuelt et tyggeben eller noget legetøj. – Hvis man kommer hjem, og hunden har ødelagt noget, så må man ikke skælde den ud, pointerer hun

Behandlingen af separationsangst
Er der begrundet mistanke om, at hunden lider af separationsangst, skal man allerede her søge professionel hjælp enten hos en dyrlæge eller adfærdsbehandler, mener Estrid. Det er dem, der til dagligt har kontakten til hund og ejer, og har en indgående forståelse for hundens adfærd. Det man gør, er at lave en gradvis tilvænning til triggerfaktorerne – på godt dansk skal hunden lære ikke at blive angst når den møder disse faktorer. Det er ok, at man tager sin jakke, sin taske eller noget lignende. Det man som ejer skal gøre er, at man skal bede hunden gøre noget andet i situationen. F.eks. at sætte sig, eller i hvert fald at rose den når den gør noget andet end at udvise tegn på angst. Der findes standardprotokoller for behandling af separationsangst, men vi gør meget ud af at behandle hver eneste hund og familie individuelt, forklarer Estrid.

I løbet af processen kan det være nødvendigt med angstdæmpende medicin for at mindske hundens symptomer på angst, og for at give den nogle succesoplevelser med træningen, det giver rigtig god mening at give medicinsk behandling til hunde med separationsangst, men det kan naturligvis ikke stå alene, og skal følges op med adfærdstræning, afslutter hun.

HANDTERING AF DESTRUKTIV ADFÆRD SOM FØLGE AF SEPARATIONSANGST

  1. Begynd forfra med alene-hjemme-træning. Se faktaboks om forebyggelse.
  2. Prøv at identificere triggerfaktorer for eksempel nøgler, jakke, taske eller hoveddør.
  3. Træn hunden til at være tryg ved triggerfaktorerne, uden at forlade den.
  4. Prøv at ændre afskeds- og modtagelsesritualerne.
  5. Prøv at ændre interaktionen med hunden, så den kan ligge roligt for sig selv.
  6. Søg professionel hjælp til at løse problemet. Det kan være nødvendigt at give medicin

FOREBYGGELSE:

ALENE-HJEMME-TRÆNING

  1. Skab et trygt sted, hvor hvalpen skal være, når den er alene.
  2. Sørg for at hvalpen har spist, besørget og fået tilstrækkelig motion og aktivering.
  3. Giv, hvalpen et tygge- eller marvben med fyld, og fjern genstande, som hvalpen ikke må tygge i.
  4. Sørg for at hvalpen er rolig før du går.
  5. Forlad kun hvalpen kortvarigt til at begynde med.
  6. Tag ikke afsked med hvalpen og vær rolig ved hjemkomst.
  7. Benyt evt. en Adaptil Diffuser (feromon) til at skabe tryghed for hvalpen.

kildegengivelse: DKK´s medlemsmagasin HUNDEN/Wiegaarden/Kasper Larsson