Eurasier – et “Adopteret barn”

Hej, Jeg hedder Coco og er en helt “almindelig”Eurasier – Du forventede nok at der stod “Eurasier hund” og ikke kun Eurasier? Nå, men det er helt bevist, for jeg synes det er træls, at blive kaldt for en hund! Dem er der så mange af, og de er også rigtig søde at lege med, men at sammenligne os med en hund, det vil vi helst ikke!

Jeg er vagtsom og jeg ved hvor alle i familien er, hvis vi er på samme matrikel, og jeg er bare den bedste til at trøste hvis nogen er kede af det eller har en lidt dårlig dag – det er dét vi Eurasiere kan, vi er super sensitive og har sådan en “lomme-psykolog” indbygget i os, en snedig detalje ikk’! Min mor, Birgitte, fik en arbejdsskade for 6 år siden, faktisk 6 måneder før Jeg valgte at flytte sammen med hende (og far Ulrik). Hun har brug for meget søvn, men også rigtig meget motion. Så de dage hvor hun har behov for masser af søvn, forstyrrer jeg hende ikke, så sover jeg bare lige så meget som hende, men de fleste dage, er hun total glad og frisk på motion, så er jeg klar og i drillehumør  Men, jeg passer på hende, altid! Og jeg er sjældent mere end 5-10m. væk fra mor på gåture og hjemme er jeg altid i sammen rum – også når vi bager eller laver mad, så må hun jo bare se sig for hvor hun står og går, for jeg flytter mig ikke – man kan vel sige at, jeg kontrollerer om alt foregår som det skal. Altså… Vi Eurasiere har jo en stærk psyke og fordi Vi ligger hvor det lige passer os, så må andre gå udenom eller hen over – Jeg er ligeglad, jeg er Eurasier og har samme rettigheder som alle andre i familien – eneste forskel som jeg ser det, er at jeg ikke umiddelbart har mit eget værelse – men hvad skulle jeg dog også bruge det til? Jeg har jo hele huset, så det er fair nok

Nogen vil mene at jeg er kræsen, men når jeg snakker med mine Eurasier venner, er de ligesom jeg – vi spiser bare IKKE alt og da helst ikke noget man ville servere for en hund. Jeg spiser nu heller ikke røde pølser, undtagen hvis nogen gider pille skindet af, rullepølse som har været på gulvet (ja, okay.. hvem spiser i øvrigt noget der har været på gulvet?), allerhelst vil jeg have roastbeef eller oksemørbrad, serveret i små bidder med gaffel – det er min livret, og heldigvis også Sofias, så det får vi jævnligt. Ellers er jeg også glad kinesisk, dog helst ikke nudler, sushi, grillkylling (ikke fra friture!) og også en hakkebøf af noget fint oksekød – når jeg er rigtig god ved min familie, spiser jeg nu også noget godt tørfoder, MEN…. der må GERNE blandes noget guf i 
Jeg ved de fleste af mine Eurasier venner spiser nøjagtig ligesom mig. Kvalitetsmad og vi går og hyggespiser – ikke noget med at forsluge sig, så er det altså bedre at tage en enkelt bid her og der, i stedet for at lege Labrador og så bare tømme skålen hurtigst muligt, det gør man virkelig heller ikke på en gourmet restaurant, og når vi forventer kongemad, så bør man også nyde maden ELLER…. sende den ud!

Jeg har trænet min far, Ulrik, en del i DCH. Det er bare sjovt og jeg er utrolig lærenem (det er ALLE Eurasiere) – det er han så heldigvis også, får der er INGEN grund til at gentage øvelser vi har lært eller allerede kan alt for mange gange. Der var faktisk en del hunde der også gik til træning, flere af dem fandt det sjovt at hente en pind igen og igen. Jeg valgte at hente den første gang for at vise far hvordan man gør og så kunne han hente de resterende gange, eller indtil han fik det lært – jeg fangede det første gang og så er der ingen grund til at træne det mere!

Mange siger at jeg (og de andre Eurasiere), må være naboens ynglingshund, for det første har vi ingen interesse i folk udenfor flokken og for det andet, så er der da virkelig ingen grund til at gø bare for at gø – har aldrig rigtig forstået det koncept med at gø? Jeg kan da sagtens gø, og plejer også at give et godt vuf når posten, skraldemanden, fragtmanden og andre der kommer forbi – undtagen Hjem-IS bilen, den er altså for nem at kende og når den ringer, betyder det alligevel at der er udsolgt – det siger min far 

Min far siger altid til hundeejere, at De skal forstå deres hund før den kan forstå dem!, det er så godt nok det samme med Eurasiere og så kan du lige koble lækkert-smagende-motivation på, så kører det! Hvis min mor og far heller ikke forstod mig, så gjorde jeg da også 100% som jeg selv ville, men… sålænge vi bare forstår hinanden, kører det bare.

Lad os bare slå det fast med det samme – man skal som menneske være pænt kvik for at få “Eurasier-kørekort”. Men når man har det, er det lidt ligesom at køre en Formel 1 racer for et menneske. Dem der kører sådan en racer, går sjældent tilbage og kører standard biler. Så et godt råd til mennesker der for første gang skal bo sammen med en Eurasier; se og iagttag hvad den gør og fortæller dig, gå til træning sammen med den hurtigst muligt og du får det vildeste forhold til den, så fantastisk at din ægtefælle hurtigt kan føle sig overset ha-ha – det er ét af de tricks vi har i ærmet, INGEN kan modstå os

Hvis der er noget jeg hader, så er det at være alene hjemme! Jeg vil meget hellere være sammen med resten af familien og jeg elsker at køre bil eller være på kontoret hos far.  Jeg ødelægger naturligvis ikke noget i huset når jeg er alene hjemme, men jeg bliver ked og så kan jeg godt bære lidt nag når de kommer hjem, sådan lige for at fortælle at de ikke bare skal tro at alt er godt igen, men ikke så længe – jeg er jo altid glad, kærlig og passer på min dejlige familie.

Som jeg skrev tidligere, så er alle os Eurasiere super sensitive og har evnen til at opfange menneske signaler og reagere på dem. Derfor er Eurasieren utrolig velegnet til mennesker som måske er lidt menneskesky eller selv kræver kærlighed og omsorg – det er vi Eurasiere knivskarpe til og vi vil gerne følge dig overalt – bare du også forstår os OG, serverer noget ordentlig mad! 

Coco – et adopteret barn 

 

Top